2014 ændrede klubben navn til FIGHTERS.
Navnet binder klubbens mange forskellige hold sammen som alle er en del af et dynamisk foreningsfællesskab.
Navnet FIGHTERS symboliserer det at være eller at udvikle sig til en FIGHTER i mange af livets henseender. Indenfor idrættens verden vil man ofte blive stillet overfor udfordringer med at skulle tillære nye teknikker eller øvelser, ligesom at det kræver stor selvdisciplin at sætte sig et mål og så efterfølgende at nå det. Det kræver en FIGHTER.
FIGHTERS har omkring 160 medlemmer der trænes af nogle af Danmarks dygtigste instruktører.
FIGHTERS har igennem tiden vundet over 20 EM og VM medaljer. Heriblandt 3 gange EM guld og 8 x VM guld.
Selvom kampkunsten er det helt centrale, så lægges der også vægt på sociale arrangementer og fællesaktiviteter i klubben. Voldspersoner eller andre, der skønnes at kunne skade klubbens omdømme eller i det hele taget udviser en attitude, der er i modstrid med klubbens gode sportsånd, tolereres under ingen omstændigheder i klubben.
FIGHTERS er medlem af DIF og instruktørerne i FIGHTERS henter inspiration og søger udvikling igennemdeltagelse ved internationale turneringer, træningslejre og instruktørkurser.
Uanset hvilket hold der passer bedst til netop dig, om du søger fysisk og mental udfordring eller personlig udvikling, opnås det kun gennem engagement og hårdt arbejde.
Ønsker du at starte til kampsport i Kolding indenfor kickboxing, Kung fu, MMA, motions boksning eller brasiliansk jiu-jitsu, så kom forbi FIGHTERS for få en prøvetime på et af klubbens hold.